Ansvarlige investeringer

Vores vision er at skabe et afkast blandt de bedste på et ansvarligt grundlag.

Derfor arbejder vi målrettet med ESGESGEn forkortelse af Environmental, social and corporate governance.. På baggrund af fuldmagter fra pensionskasserne sikrer vi, at der stemmes på alle  stemmeberettigede børsnoterede aktier. Der afgives ligeledes stemmer på børsnoterede virksomhedsobligationer i de særlige tilfælde, hvor stemmeafgivelse er mulig.

På vegne af pensionskasserne går vi i dialog med selskaber for bedst muligt at sikre, at de overholder pensionskassernes retningslinjer for ansvarlige investeringer. Det betyder, at målrettet dialog kommer før eksklusion.

Se arbejdsprocesserne for screening, dialog, eksklusion og inklusion.

Pensionskassernes "Retningslinjer for ansvarlige investeringer" danner rammen for arbejdet og tager udgangspunkt i følgende:

En repræsentativ medlemsundersøgelse blandt medlemmerne i de tre pensionskasser i Unipension viste, at medlemmerne finder det vigtigt at investere på et ansvarligt grundlag.


UN PRI

UN PRI er et globalt initiativ, som fastsætter retningslinjer for ansvarlige investeringer på globalt plan. De selskaber, som har tilsluttet sig UN PRI, repræsenterer til sammen mere end 20.000 mia. USD. Unipension tilsluttede sig UN PRI i 2009.

Fondsmæglerselskabet Unipensions direktør og investeringschef, Niels Erik Petersen, er medlem af UN PRI’s bestyrelse.